Mediebestyrelser består af 60-årige gårdejere

Bestyrelserne i de store danske mediekoncerner består af mandlige gårdejere og grosserer i 60-års alderen, viser en undersøgelse.
MediaWatch

Bestyrelserne i de store danske mediekoncerner består af mandlige gårdejere og grosserer i 60-års alderen, viser en undersøgelse.

Børsen har undersøgt sammensætningen af bestyrelserne i de ti største danske medievirksomheder, og resultatet er, at der ikke udvises den store fantasi, når det drejer sig om rekruttering.

Gennemsnitsalderen i de ti bestyrelser ligger et pænt stykke over 50 år, ni ud af ti medlemmer valgt på generalforsamlingerne er mænd, og så er der, hvis man ser bort fra medarbejderrepræsentanter - flere gårdejere og grosserere end folk med praktisk medieerfaring.

Professor i medieledelse ved Handelshøjskolen i København Anker Brink Lund er ikke imponeret over undersøgelsen. Han mener, at mikset af kompetencer er forkert, når der sidder så få 'professionelle' og så få unge i bestyrelserne.

"Der er ikke noget galt med glade amatører. Amatører defineres ved, at de elsker det, de laver. Men der skal være en balance mellem dem og de kynisk professionelle, og den er sjældent til stede i mediernes bestyrelser," siger han til Børsen. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også