JP/Politikens Hus med sparekniven for struben

Et haltende annoncemarked har fået flere store mediehuse til at finde den skarpe sparekniv frem, og andre ser ud til at følge trop.
MediaWatch
Et haltende annoncemarked har fået flere store mediehuse til at finde den skarpe sparekniv frem, og andre ser ud til at følge trop. Både Det Berlingske Officin og TV 2 har måttet se virkeligheden på annoncemarkedet i øjnene og haft sparekniven fremme. Og nu ser det ud til, at JP/Politikens Hus må følge trop. "Vi er i samme situation som andre danske aviser og mærker en nedgang i indeværende år i forhold til sidste år på væsentlige annonceposter. En nedgang, som er større, end vi forventede, og vi undersøger nu, hvad vi kan gøre for at nå det mål, vi havde sat i år og de kommende år," siger administrerende direktør i JP/Politikens Hus Lars Munch til Berlingske Tidende. Hvilke konsekvenser, annoncemarkedets kritiske tilstand konkret får for JP/Politikens Hus, vil Lars Munch ikke ud med, men for TV 2 og Det Berlingske Officin betød besparelserne bl.a. nedlæggelse af henholdsvis 205 og 25 journalistiske stillinger. Tal fra Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening viser, at den annonceomsætning, mediebureauerne har omsat for dagbladene, er faldet med syv pct. i første kvartal 2008 sammenlignet med første kvartal 2007. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også