TV-producent rystet over konsekvenser af dokumentar

Det kom bag på Thomas Heurlin, at presseomtalen af tv-serien 'Anni og Erik goes to Hollywood' har fået parret til at gå fra hinanden.
MediaWatch
Det er i den grad kommet bag på Thomas Heurlin, at presseomtalen af tv-serien 'Anni og Erik goes to Hollywood' har fået parret til at gå fra hinanden.

Thomas Heurlin er tv-dokumentarist fra Koncern Film og TV, der har produceret tv-serien til Kanal 5.

Ifølge B.T. er han rystet over, at den negative presseomtale, parret har fået, er årsag til, at de ikke længere er sammen. Han oplyser samtidig, at tv-folkene bag serien godt kendte til Anni Fønsbys fortid. Han erkender, at man måske skulle have taget hendes tidligere prostitution med i serien, men siger samtidig, at det ikke var den historie, man ønskede at fortælle.

"Lige nu ved jeg heller ikke, om det havde hjulpet særlig meget. Der er mange, der har en fortid, men ikke nogen, der i den grad er blevet sat i gabestok på den måde," siger Thomas Heurlin til B.T. Anni Fønsby og Erik Damgaard stod over for at skulle giftes, da programmerne begyndte, men er nu gået fra hinanden. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår