Fogh skal redegøre for spin

Socialdemokraterne vil have Fogh til at redegøre for regeringens brug af spindoktorer, der ifølge TV 2 er på kant med reglerne.
MediaWatch
Socialdemokraterne vil have Fogh til at redegøre for regeringens brug af spindoktorer, der ifølge TV 2 er på kant med reglerne. Socialdemokraterne kræver nu, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afgiver en redegørelse til Folketinget om dobbeltaflønning af regeringens såkaldte spindoktorer under den seneste valgkamp, skriver Berlingske Tidende. Der er TV 2, der kan afsløre, at regeringen har lønnet spindoktorer med et beløb så stort, at det havde karakter af en fratrædelsesgodtgørelse, under valgkampen. Her optrådte spindoktorerne som hjælpere for ministre. Flere professorer finder ikke, at de særlige rådgivere skal kunne rådgive ministre i en valgkamp og samtidig få løn fra et ministerium. "Det er selvfølgelig meget alvorlige anklager mod regeringens ministre og regeringspartierne, når de fremmeste juridiske eksperter i landet mener, at regeringen her har omgået egne regler for ansættelser af spindoktorer," siger Socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov og fortsætter: "Flere gange har statsministeren påstået, at alt var i skønneste orden og reglerne overholdt. Tilsyneladende er det ikke tilfældet. Derfor må statsministeren nu redegøre for sagen over for Folketinget," siger han. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også