Medier angribes for groft misbrug af position

TV2, JP/Politiken og Berlingske beskyldes for at misbruge deres position til at fremme det fælles projekt, Bilzonen.
MediaWatch
TV2, JP/Politiken og Berlingske beskyldes for at misbruge deres position til at fremme det fælles projekt, Bilzonen. Anklagen kommer fra Bilzonens største konkurrent, Bilbasen, der ifølge Børsen har sendt et klageskrift til Konkurrencestyrelsen. Beskyldningen går på, at JP/Politiken, TV2 og det Berlingske-ejede Mol Holding misbruger deres position på annoncemarkedet til at give Bilzonen usædvanlig store rabatter og derved skævvride konkurrencen. "Jeg mener, at TV2 og de øvrige to medier tilbyder Bilzonen reklameplads til priser, som ingen af os andre kan opnå. De vrider markedet ved at subsidiere et fællesejet selskab," siger Bilbasens adm. direktør, Claus H. Andersen. Adm. direktør i Bilzonen Frank Espersen tager anklagen med ophøjet ro. "Det er jo et godt eksempel på, at Bilbasen, der tidligere nærmest har haft monopol på markedet, nu føler sig presset som aldrig før. De kan mærke, at kunderne kigger et andet sted hen," siger han til Børsen. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også