Canal Digital satser på danske kunder

Canal Digital vil med en storstilet satsning i Danmark vinde markedsandele. Et af våbnene er højopløst tv.
MediaWatch
Canal Digital vil med en storstilet satsning i Danmark vinde markedsandele. Et af våbnene er højopløst tv. Kampagnen starter 1. april, hvor en storstilet kampagne skal skaffe den Telenor-ejede tv-udbyder flere kunder, før en gatekeeper til det digitale tv kan komme på plads. Det skriver Børsen. Lokkemaden for de danske kunder er blandt andet gratis installation af paraboler, lave priser og masser af high definition-tv-kanaler – noget, som en dansk gatekeeper næppe vil tilbyde. Canal Digital kan i dag tilbyde kunderne ni tv-kanaler i høj opløsning – og de syv vil i fremtiden indgå i Canal Digitals 'almindelige' kanalpakke, 'Family'-pakken. Det vil sige, at der ikke skal betales ekstra for at se kanalerne. Netop det højopløste tv ventes at kunne blive en akilleshæl for det jordbaserede, digitale tv-sendenet. Her skal en gatekeeper nemlig afveje fordelene af mange kanaler overfor høj opløsning – de to ting modarbejder nemlig hinanden. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også