Mediehuse kommunikerer dårligt internt

Den interne kontakt er væsentligt ringere i de danske mediehuse end i andre virksomheder, viser ny undersøgelse.
MediaWatch
Den interne kontakt er væsentligt ringere i de danske mediehuse end i andre virksomheder, viser ny undersøgelse. Størstedelen af de danske mediehuse har ingen ansat til intern kommunikation, viser en ny undersøgelse fra Journalistforbundets kommunikationsblad Magasin K. Fire ud af ni af de adspurgte har således ikke nogen politik for den interne kommunikation, og kun hver tredje har fuldtidsansatte til at varetage området, skriver Børsen. "Mange mediehuse gør sig ikke særligt umage med den interne kommunikation med den begrundelse, at det ikke er nødvendigt, fordi de lever af at kommunikere. Men det er den største livsløgn, for det rigtig mange virksomheder jo," siger Carlo Nielsen, der er direktør for Nordisk Kommunikation. Sammenligner man med større erhvervsvirksomheder, er der da også markante forskelle i prioriteringen af den interne kommunikation. Eksempelvis har Coloplast, Dong Energy, McDonalds Danmark og NCC i gennemsnit 3,6 fuldtidsansatte til at varetage den interne kommunikation, men snittet ligger blot på 0,7 for de ni medievirksomheder. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også