X Factor-Basim redder mor fra brand

Sent onsdag aften opstod der brand i Basims hjem i Høje Gladsaxe, men Basim handlede fornuftigt og fik sin mor ud af lejligheden og slog alarm.
MediaWatch
Sent onsdag aften opstod der brand i Basims hjem i Høje Gladsaxe, men Basim handlede fornuftigt og fik sin mor ud af lejligheden og slog alarm. Basim hørte et brag fra køkkenet, og da han kom derud stod komfuret i flammer, fortæller Signe Sehested Lund, der er pressemedarbejder på DR’s X Factor til B.T. "Basim skyndte sig at få sin mor ud af lejligheden og ringede bagefter 112. Han er en lille helt," siger Signe Sehested Lund, der sent i går aftes talte med Basims storebror om branden. Ilden opstod i køkkenet, og ifølge politiet var en frituregryde skyld i branden. Brandvæsnet fik dog hurtigt styr på flammerne. "Køkkenet er kraftigt sodsværtet. Men der var på intet tidspunkt fare for menneskeliv," siger vagthavende ved Vestegnens Politi Brian Normann. Ud over nervøsiteten før fredagens show og en lige overstået brand i familiens lejlighed, kæmper familien med den hospitalsindlagte fars kræftsygdom. Det vil dog på fredag vise sig, om Basim har nok X Factor til at overvinde de ulykkelige omstændigheder. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også