TV-stationers økonomi afgøres i dag

De afgørende årsforhandlinger mellem annoncører og de kommercielle tv-kanaler er i en afgørende fase. Inden dagen er omme er alt afgjort.
MediaWatch
De afgørende årsforhandlinger mellem annoncører og de kommercielle tv-kanaler er i en afgørende fase. Inden dagen er omme er alt afgjort. Alt tyder på, at forhandlerne vil holde igen på pengene, og at tv-stationerne derfor må nøjes med en mindre vækst i det kommende år end foregående år. "Det ser ud til, at markedet er lidt mere afventende i år. Der bliver indgået årsaftaler, men annoncørerne gemmer nogle penge. Der bliver flere løse penge i år," siger Henrik Ravn, der er administrerende direktør for SBS TV til Business.dk. Han vurderer, at tilpasningen i år skyldes en mere normal tilpasning mellem udbud og efterspørgsel. TV 2 er inden forventningerne fortrøstningsfulde overfor årsforhandlingerne. Salgsdirektør Peter Olafsson har endnu ikke overblik over resultatet af årsforhandlingerne, men siger dog til avisen, at han synes at det ser fornuftigt ud. "Der er ingen tvivl om, at der vil være flere løse penge i spil i løbet af året. Så slaget er langt fra afgjort. Det er først nu, det går i gang," siger han. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også