Paula Larrain gransker mediebranchen

Om én måned udgiver Paula Larrain ny roman, der går tæt på medier og spin i Danmark, og der er mere på vej.
Eva Lykke Jørgensen

Om én måned udgiver Paula Larrain ny roman, der går tæt på medier og spin i Danmark, og der er mere på vej.

"Den er skrevet i en meget munter satirisk tone, men der ligger en del tanker bag. Mit næste bidrag til mediebilledet bliver altså en bog, samtidig med, at jeg er blevet fast klummeskribent på Ekstra Bladet. Jeg elsker at skrive, så det er dejligt at kunne komme til det igen,"siger hun.

Romanen er dog ikke det eneste Paula Larrain har på tegnebrættet. Hun er i øjeblikket i gang med tre bøger.

"Jeg har det godt med alle de forskellige projekter, jeg er i gang med lige nu. Det vigtigste for mig er, at bruge mig selv et sted, hvor jeg kan gøre brug af mine kompetencer samtidig med at jeg gør gavn for en større sag. Det giver mig arbejdsglæde og overskud," siger hun.

Paula Larrain fortæller desuden, at besparelsen på DR afgjort kunne mærkes, da hun arbejdede der.

"Men mest på det psykologiske plan," siger hun.

"Lige nu er folk så ophængte på TV-Avisen, at flere af mine gamle kolleger frygter, at det hele på et tidspunkt braser sammen. Det sker ikke fra den ene dag til den næste, men kvalitetsforringelserne er allerede meget tydelige for os fagfolk. Derfor er jeg også holdt op med at se mange af de programmer, som før var en fast bestanddel af min hverdag. De er simpelthen ikke gode eller interessant nok mere,"siger Paula Larrain, der ikke kunne forstille sig at vende tilbage som studievært.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også