Mediebranchen mangler visioner for kvinderne

Der er for få kvindelige ledere i mediebranchen.
Thomas Bech Hansen
Der er for få kvindelige ledere i mediebranchen. Klarere strategier og målsætninger skal forbedre kønsfordelingen.

Mediekvinder med lederdrømme har al mulig grund til at gå på barrikaderne på den internationale kampdag i morgen. Således sidder mænd på 80 procent af lederstillinger rundt omkring i de forskellige mediehuse. Det skyldes mangel på bevidsthed omkring kønsfordelingen:

"Mediebranchen har iganske enkelt ikke set ledelse som en vigtig disciplin men fokuseret på det redaktionelle output. Der er brug for, at redaktionerne og deres ledere laver nogle konkrete strategier og mål for kønsfordelingen på topposterne", siger Stine Carsten Kendal, rådgivingschef og journalist i Kontrabande og medlem af netværket K2, hvis formål er at få flere kvindelige ledere i mediebranchen.

Hun nævner Danmarks Radio som et eksempel på en medievirksomhed der med succes har arbejdet bevidst og målrettet med at få kvinder i ledende stillinger:
"Man kan godt sige, at de er best practice. Men der er brug for, at flere af de større spillere i mediebranchen melder klarere ud om problematikken og tager det alvorligt".

Kvinderne selv skal dog også være mere opsøgende:
"Mange kvinder søger ikke jobbet, med mindre de føler, de kan leve op til alle de kriterier, der står i opslaget, mens mænd godt kan finde på at søge selvom de kun opfylder halvdelen. De skal tro mere på sig selv", siger Stine Carsten Kendal.

En undersøgelse af kvindelige ledere i mediebranchen, foretaget af K2 i 2006, viser at:
7 procent af de øverste direktører er kvinder
23 procent af lederne med ansvar for journalistisk indhold og ret til eller indflydelse på at fyre/hyre er kvinder.
18 procent af besyrelsesmedlemmerne er kvinder
55 procent de kvindelige bestyrelsesmedlemmer er medarbejderrepræsentanter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også