Ud & Se høster designpriser

DSBs magasin Ud & Se har netop vundet otte designpriser fra den amerikanske sammenslutning af grafikere.
MediaWatch
DSBs magasin Ud & Se har netop vundet otte designpriser fra den amerikanske sammenslutning af grafikere. Det er fjerde år i træk, at Society of Publication Designers hædrer Ud & Se med designpriser, men aldrig tidligere har magasinet modtaget så stort et antal. Ud & Se har modtaget otte såkaldte Merit Awards. De er givet for en fotoserie fra Horsens Statsfængsel af fotograf Kristian Sæderup, et forsidedesign med Thomas Winding, fotograferet af Per Morten Abrahamsen, samt seks åbningsopslag til artikler med fotos af fotograferne Ricky Molloy og Tomas Joshua Leth, illustration af Anders Hulgaard og grafisk design af Torsten Høgh Rasmussen og Katinka Bukh. Ud & Se kommer med priserne igen i fornemt selskab. Blandt de andre vindere er magasiner som Vanity Fair, Esquire, New York Times Magazine og Rolling Stone. SPD har fundet vinderne blandt flere end 7.000 indstillinger. Ud over de otte Merit Awards er Ud & Se i år nomineret til en designmedalje, som er den fineste pris SPD uddeler, i fotokategorien for "Non Newsstand" magasiner. Ud & Se og fotograf Casper Balslev er nomineret for en stribe portrætter af sovende japanske forretningsmænd, bragt i Ud & Se i maj 2007. Ud & Se er DSB's magasin til folk på rejse. Det udkommer månedligt i knap 200.000 eksemplarer og har et læsertal på 736.000. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår