DF vil ikke give DR ekstra penge

Danmarks Radio vil ikke få ekstra penge ud af en politisk aftale om at omlægge medielicensen, så den giver mere.
MediaWatch
Danmarks Radio vil ikke få ekstra penge ud af en politisk aftale om at omlægge medielicensen, så den giver mere. Det fastslår Dansk Folkepartis gruppeformand og finanslovsforhandler Kristian Thulesen Dahl over for politiken.dk. "Netto kommer der ikke flere penge til DR", siger han og tilføjer: "De penge, DR får, vil komme, fordi vi påfører DR nye udgifter." Den planlagte replanlægning af alle radiosendefrekvenser koster penge, og udgangspunktet for regeringen og DF er, at det skal betales med de penge, der kommer fra en omlægning af medielicensen. Men hvis omlægningen af medielicensen giver et overskud, kan DR ikke bare stikke dem i lommen og bruge dem på at løse sine økonomiske problemer, mener man. Overskuddet skal i stedet lægges i en pulje i Kulturministeriet, som partierne bag medieforliget kan fordele. Socialdemokraterne, de radikale, SF og Ny Alliance mener på deres side, at en ændring af medieaftalen skal bruges til at forbedre DRs økonomi. I den kommende uge vil kulturminister Brian Mikkelsen (K) forsøge at få en aftale på plads om medieforliget. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også