Reality-tv presses af virkeligheden

Tre tidligere deltagere i den franske udgave af reality-programmet 'Tempation Island' har vundet en vigtig sejr ved en appeldomstol.
MediaWatch
Tre tidligere deltagere i den franske udgave af reality-programmet 'Tempation Island' har vundet en vigtig sejr ved en appeldomstol. De har fået medhold i at, de tre deltagere burde have været ansat på almindelige kontraktvilkår, skriver Politiken. Dommen anses i Frankrig for at være en bombe under reality-shows, da den kan skabe præcedens, således at ingen programmer kan kræve, at deltagerne står til rådighed 24 timer i døgnet eller fratage deltagerne kontakten til deres familier. "Nu lærer reality-tv endelig den hårde virkelighed at kende," siger dagbladet Libération ifølge Politiken. Dommen skal dog ikke få danske produktionsselskaber til at ryste i bukserne. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet peger på, at det franske arbejdsmarked er reguleret ved lov, mens det danske er reguleret ved kollektive overenskomster. Men da der ingen overenskomst er på området, så vil fagforeningerne næppe blande sig, vurderer han over for avisen. "Og deltagerne skriver jo under på en eller anden form for kontrakt, en samlet pakke, når de deltager i sådan et program. Så der er ikke så meget at komme efter," siger han. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også