Lasse Jensen ser på kvindemedier

I morgen ser DRs mediemagasin, Mennesker og medier, nærmere på tre nye kvindemagasiner. Programmet sendes kl. 13.03 på P1 og genudsendes lørdag kl. 11.03.
MediaWatch

I morgen ser DRs mediemagasin, Mennesker og medier, nærmere på tre nye kvindemagasiner.

Programmet sendes kl. 13.03 på P1 og genudsendes lørdag kl. 11.03.

Her følger det officielle forskræp:

KVINDEMEDIER

De traditionelle kvinde-magasiner som Alt for Damerne og Femina går tilbage - næsten i takt med, at kvinder nu er flertallet blandt universitetsstuderende og i stigende grad kommer ind i erhvervslivet. Det reflekteres i medieudviklingen, hvor der i denne tid er tre nye kvindemagasiner enten på vej eller på gaden. Alle rettet mod kvinder - ikke mod husmødrene, men mod erhvervskvinderne og de bedre uddannede. COMMUNITY kommer både i kioskerne og som tillæg til Berlingske Tidende. CV er titlen på et nyt kvinde-magasin fra Aller-koncernen og PROTOCOL er et nyt kvinde-blad, der ikke bare er et blad, men en del af en samlet pakke til erhvervskvinder. I studiet: Chefredaktør Helle Retbøll Carl, Community, partner og erhvervspsykolog Caroline Eich Heine, Protocol og Redaktør Susanne Hoeck, CV.

TEFLON OG BULLSHIT

-er titlen på en bog om politik, journalistik og valgkampe, der udkommer på onsdag. Bogen er en del af et forskningsprojekt i politisk journalistik på Syddansk Universitet. De to forfattere skriver bl.a. at mange myter i dansk journalistik truer med at undergrave demokratiet, fordi den journalistiske fokus er flyttet fra politisk indholdsværdi til politisk underholdningsværdi. Den ene af forfatterne, cand. scient.pol. Christian Elmelund-Præstekjær, er Ugens Gæst i Mennesker og Medier.

URO PÅ BAGSMÆKKEN

Udadtil udstråler Danmarks to største avishuse - Berlingske og JP/Politiken - stabilitet, tradition og kvalitet. Indadtil er billedet en anelse mere problematisk, siger Lasse Jensen i sin ugentlige kommentar, hvor han beskriver Berlingske-ejeren David Montgomerys stigende problemer med de lånte milliarder, aktiekurser og besværlige tyske medarbejdere, der gør oprør - og JP/Politikens øverste bestyrelse der nu kigger på et underskud på et par hundrede millioner og samtidig har måttet kæmpe en intern magtkamp, hvor bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl (endnu en gang) er gået sejrrigt ud af en konflikt.

Lyt til Mennesker og medier og læs Lasse Jensens kommentarer på http://www.dr.dk/P1/menneskerogmedier/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også