'Kunsten at græde i kor' løb med Bodil-statuetter

Prisen for årets danske film gik til 'Kunsten at græde i kor', hvor Jesper Asholdt, der spillede faderen, blev årets mandlige hovedrolle.
MediaWatch
Prisen for årets danske film gik til 'Kunsten at græde i kor', hvor Jesper Asholdt, der spillede faderen, blev årets mandlige hovedrolle. Prisen til årets kvindelige hovedrolle gik til svenskeren 28-årige Noomi Rapace fra filmen 'Daiysi Diamond.' Selvom Trine Dyrholm igen var nomineret til en bodil, blev det dog Charlotte Fich, der løb af med en statuette for sin rolle i 'Kærlighed på film'. Det var første gang i flere år, at Trine Dyrholm ikke gik hjem med en Bodil under armen. Morten Grunvald mogtog en bodil for birollen i 'Hvid nat', hvilket var hele 42 år efter, at han modtog den første. Det har taget seks år at blive færdig med den Oscar-indstillede 'Kunsten at græde i kor', hvilket instruktøren Peter Schønau Fog antydede med bitterhed, da han sagde "fuck you" fra scenen. Ifølge Politiken skyldes irritationen nogle problemer med investorer, der ikke troede på filmen. "Ja - jeg er lidt bitter over forløbet. Når centrale personer begynder at bekrige og bekæmpe din film undervejs i tilblivelsen, så bliver det altså sindssygt hårdt at være instruktør." Peter Schønau Fog er stolt over filmen, der handler om incest i 1960’ernes Sønderjylland. Han er specielt stolt over, at filmen lykkedes, så tvivlerne kunne se, at man godt kunne sende en sådan film af sted til biografen, siger han til Politiken. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også