Comon.dks nichefunktion undermineres

Tvunget af konkurrence har Comon.dk været nødt til at redefinere sin dækning af det ombejlede IT-stof.
Eva Lykke Jørgensen

Tvunget af konkurrence har Comon.dk været nødt til at redefinere sin dækning af det ombejlede IT-stof.

Det siger Jens Nielsen, chefredaktør for comon.dk til MediaWatch.


Da comon.dk så dagens lys i 1997 var de det eneste site, der interesserede sig for it-nyheder.

"Nu om stunder kaster alle aviser sig over næsten det samme stof. Printer og PC-stof og så videre - det skriver dagbladene raskt væk om."

Chefredaktøren mener, at deres stofområde er blevet undermineret af, at det er alle og enhver, der skriver om det.

"For stadigvæk at være lidt en niché, har vi skulle grave os lidt dybere ned i stoffet - være lidt mere tekniske. Lidt mere nørdede," siger Jens Nielsen og understreger, at de på sitet også gerne vil se sig selv som lidt mere frække og journalistisk orienterede, end andre sites, der skriver it-nyheder.

Sitets formelle målsætning er at vokse både i antallet af unikke brugere og sidevisninger. "I forhold til sidste år på samme tid, så vokser vi som vi skal med omkring 5-10 procent, så det er fint nok," siger Jens Nielsen.

På den senest offentliggjorte FDIM overhalede Newz.dk Computerworld. "Men de har ikke overhalet os," siger Jens Nielsen. "Både os og Computerworld version 2 er forholdsvis forskellige fra Newz, som ikke har ret meget redaktionel bearbejdning. De laver bare rene citater af, hvad der sker hos andre, og så kan brugerne debattere videre på det."

Sitet vil ikke satse på at udvide deres eget debatforum. Chefredaktøren mener ikke, at debatten altid hæver informationsindholdet særlig meget.

Chefredaktøren kan godt forestille sig, at comon.dk kunne blive overhalet af newz.dk, men det bekymrer ham ikke så meget, så længe de to sites er så forskellige som de er. "Det ville det bekymre mig mere, hvis en af de andre it-nyhedssites scorede læsere fra os," siger han.

Redaktøren fortæller, at sitet oprindeligt er blevet udset som en pengemaskine. "Droppede vi alle de frygtelige bannere, så tror jeg også ville sitet få flere læsere. Comon har længe været en kommerciel site, hvor bannerne har fået lov at fylde." siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også