I orkanens øje

Carsten Juste, Ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten.
MediaWatch

Carsten Juste, Ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten.

Ytringsfrihedens forlængede arm. Chefredaktør for morgenavisen Jyllands-Posten Carsten Juste (født 1947) gjorde sig selv til fortaler for et Danmark, hvor man kan skrive og sige, hvad man vil, og ikke mindst tegne, hvem man vil, da Jyllands-Posten i september 2005 bragte de tolv berømte Muhammed-tegninger.

Det udløste Danmarks største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig, muslimer verden over rasede og dansk feta blev trukket af hylderne i muslimske lande, hvilket kostede danske virksomheder millioner. Men Carsten Juste holdt fast i sit synspunkt – midt i orkanens øje.

Det fik nogen til at hylde ham, andre til at betegne ham som ufølsom over for andre normer og kulturer.
Carsten Juste startede på Jyllands-Posten som praktikant i 1979, var skribent på debat- og kronikredaktionen og er siden 1994 blevet en del af bladets ledende trekløver. Fra 2003 i den ansvarshavende chefredaktørs stol. Herfra udstikker han avisens retning i samarbejde med Jørn Mikkelsen og Henrik Thomsen.

Han er en beslutsom chef, der kan skære igennem, og det gør han hver eneste dag. Der er heller ikke tvivl om, hvor han vil hen med avisen i fremtiden: Jyllands-Posten skal fortsat være Danmarks største betalingsavis, og bladhuset det førende nyhedshus.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også