JP-fotograf sparket i hovedet

En fotograf fra Jyllands-Posten blev sent i går aftes overfaldet og sparket flere gange i hovedet af unge indvandrere på Nørrebro.
MediaWatch
En fotograf fra Jyllands-Posten blev sent i går aftes overfaldet og sparket flere gange i hovedet af unge indvandrere på Nørrebro. Avisen.dk's udsendte overværende overfaldet, hvor fotografen blev væltet og derefter sparket flere gange i hovedet. Overfaldet skete i Stengade på Nørrebro, hvor der for fjerde nat i træk var uroligheder med hærværk og ildspåsættelser af biler og containere. Kort efter overfaldet lykkedes det fotografen at komme på benene og tage flugten og søge tilflugt i en 7-eleven. At dømme efter de tilråb, de unge kom med, var de vidende om, at han var fra Jyllands-Posten. Da han flygtede blev der råbt efter ham, at han "var færdig med at dække Nørrebro". Talsmand for Københavns Politi, Flemming Steen Munch, bekræfter episoden over for Mediawatch. "Jeg har noteret mig, at sagen omtales i vores døgnrapport. Det er desværre ikke ualmindeligt, at pressen blive jaget væk på voldelig vis, når de forsøger at beskrive tilstandene ude på gader og stræder," siger han. Også en sendevogn fra TV 2 blev onsdag aften angrebet og delvist smadret. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også