JBS-reklame var sexistisk

”Kvindekønnet er efter vores umiddelbare opfattelse reduceret til sexobjekter,” således lyder kritikken nu fra Forbrugerombudsmanden til undertøjsfirmaet JBS
Eva Lykke Jørgensen
”Kvindekønnet er efter vores umiddelbare opfattelse reduceret til sexobjekter,” således lyder kritikken nu fra Forbrugerombudsmanden til undertøjsfirmaet JBS, der i efteråret 2007 lancerede reklamer, hvor en sygeplejeske, en sekretær, en nonne og en stuepige, ganske let påklædte – duftede til herreunderbukser.

Det konkluderes nu, at reklamen var i strid med Forbrugerombudsmandens retningslinjer om kønsdiskriminerende reklame og dermed med markedsføringsloven.

HK, Dansk Magisterforening, Dansk Sygeplejeråd, 3F, FOA, Teknisk Landsforbund og Kvinderådet sendte i oktober en samlet klage til Forbrugerombudsmanden, hvori det blev påkrævet, at reklamen skulle gøres forbudt øjeblikkeligt.

JBS valgte dog selv at trække reklamen fra hjemmesiden og fra al anden fremtidig eksponering dagen efter, klagen var landet på forbrugerombudsmandens skrivebord.

I kritikken af JBS har Forbrugerombudsmanden understreget at så mange stod bag klagen. ”Som anført af 3F Fagligt Fælles Forbund, kan det være skade for de kvindedominerede professioner, når faggrupper bliver anvendt i salgsøjemed. Ydermere kan det vanskeliggøre kvindernes daglige arbejde med at nedbryde de kønsmæssige barrierer, ” skriver Forbrugerombudsmanden.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også