Radiomontagen går på internettet

Fire tidligere DR-medarbejdere har stiftet Radiofonisk Selskab, der har et formål: at bevare og forny radiomontagen.
MediaWatch
Fire tidligere DR-medarbejdere har stiftet Radiofonisk Selskab, der har et formål: at bevare og forny radiomontagen. De fire medarbejdere blev sidste år fyret, da DR besluttede at nedlægge radiomontagen. Nu vil de fire pakke montagen ud et andet sted nemlig på internettet, skriver Politiken. "Det er mærkeligt ikke at gå med en mikrofon, som jeg har været vant til i næsten hele mit liv, bare fordi DR ikke vil have det. Vi kan ikke lade montagegenren forsvinde," siger medstifter af Radiofonisk Selskab, tidligere redaktionsleder for DRs montagegruppe, Anders Kjærulff Christensen. Radiofonisk Selskab har derfor åbnet en hjemmeside, som foreløbig kun indeholder et manifest og muligheden for at tilmelde sig et nyhedsbrev. Efter planen vil de åbne sluserne 1. maj, hvor siden www.radiofoniskselskab.dk skal fungere som netradio med mulighed for download. Sendefladen vil være montager, som alle er velkomne til at producere. "Det handler om at vedligeholde miljøet og give folk et sted at udtrykke sig. Og det skal være gratis, for vi ser det som en public service-forpligtelse," siger Anders Kjærulff Christensen. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også