Rachlin: Public-service skal udfordres

DRs public service-model er forældet, og skal ændres, mener den tidligere DR-journalist Samuel Rachlin.
MediaWatch
DRs public service-model er forældet, og skal ændres, mener den tidligere DR-journalist Samuel Rachlin. Han foreslår nu, at der nedsættes en kommission, der skal se på et nyt grundlag for DRs virksomhed, og som skal tage højde for ændrede medievaner og skabe en bred forståelse for DRs specielle rolle og ansvar, skriver han i en kronik i Berlingske Tidende. Samuel Rachlin var ansat i DR frem til 1986, hvor han skiftede til TV 2. Han er i dag kommunikationsdirektør i Saxo Bank. Rachlin mener, at den eksisterende Public Service-ideologi er blevet misforstået i DR, og den er sammen med byggeriet i Ørestaden med til at ødelægge DR. Ifølge Samuel Rachlin er DR2 i dag det eneste, der fastholder DRs berettigelse som en public Service-station, og det er en fejl, når DR1 ikke adskiller sig væsentligt fra TV 2 og andre kommercielle kanaler. Den virkelige udfordring i DR er efter hans mening at forandre DR indefra for at tilpasse sig tiden. Og han anklager DRs bestyrelse og direktion for at have taget initiativ til byggeriet i Ørestaden, som han kalder et megalomanisk misfoster, som en overspringshandling for at undgå det egentlige opgør. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også