Bestyrelsesmedlem kritiserer DR-formand
DR's bestyrelsesformand Mogens Munk Rasmussen minder om en dopet Bjarne Riis, mener tidligere bestyrelsesmedlem Rolf Bagger.
MediaWatch
DR's bestyrelsesformand Mogens Munk Rasmussen minder om en dopet Bjarne Riis, mener tidligere bestyrelsesmedlem Rolf Bagger. I et læserbrev i Jyllands-Posten skriver forfatter Rolf Bagger, der har siddet i DR's bestyrelse, at Mogens Munk Rasmussen kan sammenligneds med Bjarne Riis, der udtaler, at han aldrig er blevet testet positiv. Bagger sad i bestyrelsen, da skandalen om de enorme overskridelser af budgettet for DR Byen i Ørestaden begyndte. Kritikken kommer på baggrund af udtalelser fra Mogens Munk Rasmussen, der i søndagens udgave af Berlingske sagde, ansvaret for skandalebyggeriet allerede var placeret med fyringerne af økonomidirektør Bent Fjord og projektdirektør Kjeld Boye Møller. "For det første havde han på det tidspunkt (sommeren 2006, red.) siddet som bestyrelsesformand for DR i næsten to år og havde derfor haft næsten to år til at udvise rettidig omhu. For det andet sad han til daglig som koncernchef i en af landets allerstørste finansielle institutioner, Nykredit," skriver Rolf Bagger. |NP|