TV 2 udsender gratis nyheder på SMS

Sonofon og TV 2 NET har indledt et samarbejde omkring en SMS nyheds-tjeneste, hvor tophistorier sendes direkte til abonnenterne.
MediaWatch
Sonofon og TV 2 NET har indledt et samarbejde omkring en SMS nyheds-tjeneste, hvor tophistorier sendes direkte til abonnenterne. Ordningen bliver gratis for Sonofons kunder, der udelukkende skal betale for tilmeldingen til tjenesten, ikke for brugen af den. Dog skal de betale trafikomkostningerne, hvis kunderne klikker på et vedsendt link for at læse mere. Det skriver TV 2. Det er TV 2 Nyhederne, der skal udvælge nyhederne til tjenesten, og abonnenterne på tjenesten vil også blive gjort opmærksomme ved ekstraordinære nyhedsudsendelser på TV 2. "Vi vil gerne være først med nyhederne på tv, net og mobil. Med dette skridt kommer vi potentielt ud med topnyheder til en million danskere - hurtigt, nemt og gratis," siger TV 2 NETs direktør for indhold, Gregers Wedell-Wedellsborg, der satser på, at TV 2 på sigt også kan indlede et lignende samarbejde med de øvrige teleselskaber. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også