TV 2 ruster sig til ny morgenkrig

TV 2 ser TV3s morgenstrategi efter i sømmene og er klar til morgenkrig, allerede fra efteråret.
MediaWatch

TV 2 ser TV3s morgenstrategi efter i sømmene og er klar til morgenkrig, allerede fra efteråret.


"TV 2 sidder ganske vist pænt på morgenmarkedet, men de er også de eneste. Jeg tror, at vi kan få endnu flere mennesker til at se fjernsyn om morgenen - det handler om eksekvering og hvad man tilbyder seerne," siger programchef Morten Mogensen,

TV3s morgen-TV skal have et eneste formål, nemlig at underholde. Man ønsker ikke at oplyse, analysere, debattere, eller lære seerne noget som helst.


TV3 arbejder med forskellige muligheder for lancering, enten ultimo 2008 eller primo 2009.

TV2s programchef Keld Reinicke ser frem til mere konkurrence om morgenen fra TV3.

"Konkurrence er godt og en god anledning for os til at overveje vort programindhold. TV3 har ret i flere af sine betragtninger om humor," siger han til MediaWatch.

Han afventer, hvad TV3 har på planen og understreger, at den bedste strategi er, at de to morgenprogrammer er så forskellige som muligt.

Keld Reinicke har noteret sig nye ideer til, hvordan man kan betjene morgenpublikummet - også de moderne familier - men han vil ikke ud end dem.

DR1 bakkede ud af morgenkrigen med deres Hard News koncept, fordi omkostningerne var for høje set i forhold til seerinteressen.

"Der er klart et publikum til Hard News om morgenen, men det er ikke stort. Og det hul er nu lukket af TV 2 News," siger Keld Reinicke.

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også