De gamle avisers mareridt fortsætter

Med den nye ejer af Nyhedsavisen, fortsætter de etablerede avisers mareridt. Det vurderer medieforsker Troels Mylenberg.
MediaWatch
Med den nye ejer af Nyhedsavisen, fortsætter de etablerede avisers mareridt. Det vurderer medieforsker Troels Mylenberg. Lederen af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet ser Morten Lunds køb som "en manifestation af, at andre end nogle skøre islændinge tror på det her". "Han er kendt som en, der tør satse. Han er der, fordi han ser et potentiale i avisen. Jeg tror, at han ser det som en potentiel forretning. Han har et spillergén. Og så ser han det som en interessant og sjov mulighed," siger Troels Mylenberg til Politiken. Han mener, at en af Nyhedsavisens fordele i konkurrencen med de andre medier kan være den pionerånd, som kendetegner projektet. Også selvom der ikke nødvendigvis er noget indhold i den. "Det er mere tordenskrald end indhold. De adskiller sig ikke fra de andre aviser, selv om de mener, at de har opfundet den dybe tallerken journalistisk. Det ved vi, at de ikke har. Der er ikke for fem flade øre publicistisk ambition," siger han til Politiken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også