Måske flertal for nødhjælp til DR

Fem partier ud af otte i Folketinget er parat til at forhandle om økonomisk nødhjælp til Danmarks Radio.
MediaWatch

Fem partier ud af otte i Folketinget er parat til at forhandle om økonomisk nødhjælp til Danmarks Radio.

I en samlet henvendelse til kulturminister Brian Mikkelsen (K) opfordrer de til, at der indledes forhandlinger om, hvordan man kan komme økonomisk trængte DR til undsætning, skriver Berlingske Tidende. Socialdemokraterne står bag initiativet med støtte fra Ny Alliance, De Radikale, SF og Enhedslisten.

Medieordfører Mogens Jensen fra Socialdemokraterne peger på, at det efterhånden er tydeligt for enhver, at DR's massive nedskæringer betyder seriøse kvalitetsforringelser i programfladen. For ganske nylig har både DR's nyhedschef og dramachef offentligt udtalt, at DR er på vej i den gale retning.

Torsdag fik det Venstre-politikeren Ellen Thrane Nørby til at komme med en kraftig kritik af DR, som hun mente skadede sig selv med de negative udmeldinger. Brian Mikkelsen oplyser via sin presseafdeling, at han er parat til at lytte til forslag, hvis de ikke øger licensen eller pålægger skatteborgerne yderligere byrder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også