DR-fejl er nu tydelige

Besparelserne i DR resulterer i elementære fejl på radioen, siger lektor i radiojournalistik Thorkild Ellerbæk.
MediaWatch
Besparelserne i DR resulterer i elementære fejl på radioen, siger lektor i radiojournalistik Thorkild Ellerbæk. Teknikken i radioen svigter, og fejlene bliver flere og flere, når studierne er enmands-betjente, fordi teknikerne er strøget. "Det er så elementære fejl, der irriterer lytterne. Gamle radioteknikere ruller med øjnene, og det er problematisk, fordi man risikerer at miste lytterne. Jeg vil mene, at det er et ledelsesproblem. Tekniker ikke noget, man lærer på en eftermiddag," siger Thorkild Ellerbæk til Information. 'Selvkør' hedder det system, som betyder, at stadig flere radioudsendelser nu afvikles af en enkelt person. Og det kræver en overgangsperiode, mener Tage Baumann, der er tillidsmand i perspektivdivisionen for medlemmer af journalistforbundet. Han fortæller, at fratrædelserne efter fyringsrunderne begynder nu, og at det derfor, problemerne slår igennem nu. "Man har vedtaget, at nedskæringerne i teknisk-support også rammer de områder, der er særligt teknisk krævende som nyhedsområdet," siger Tage Baumann. Det rammer især Radioavisen kl. 12. "Her er der både telefoner igennem og gæster i studiet. Samtidig skal journalisten styre teknikken," siger han og peger ligesom Nyhedschef Ulrik Haagerup på, at der kommer flere fejl.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også