171 dræbte journalister i 2007

2007 var et skidt år for journalister i skudlinjen. 171 mistede livet, mens de arbejdede for at sikre oplysninger til borgerne.
MediaWatch

2007 var et skidt år for journalister i skudlinjen. 171 mistede livet, mens de arbejdede for at sikre oplysninger til borgerne.

Det er det internationale journalistforbund, IFJ, der har regnet på, hvor mange journalister, der døde sidste år. I 2006 var tallet 177, hvilket betyder, at der er sket en mindre nedgang i antallet sidste år.

Hos IFJ mener præsident Jim Boumelha, at det høje antal dræbte journalister og mediearbejdere er et udtryk for, at pressefriheden stadig undertrykkes i store dele af verden.

"Det høje antal dræbte journalister repræsenterer menneskelige tragedier og fortsat undertrykkelse af pressefriheden," siger han til IFJs hjemmeside.

Det er i særdelshed journalister, som arbejder i deres egne hjemlande, der bliver dræbt. I 2007 topper Irak, Pakistan og Somalia listen over antallet af dræbte journalister. Alene i Irak har 65 journalister mistet livet på jobbet.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også