Murdoch lun på LinkedIn

Vedholdende rygter vil vide, at mediemongulen Rupert Murdoch har stillet blikket ind på netværkstjenesten LinkedIn.
MediaWatch
Vedholdende rygter vil vide, at mediemongulen Rupert Murdoch har stillet blikket ind på netværkstjenesten LinkedIn. LinkedIn er ifølge Information stedet, hvor forretningsfolk, studerende, mediefolk m.fl. systematiserer og udvider deres professionelle netværk. Thomas Power, der er formand for netværkstjenesten Ecademy.com, mener, at Rupert Murdoch vil købe LinkedIn og kombinere det med det nyindkøbte Wall Street Journal såvel som det netop lancerede Fox Business Tv for at skabe et online, print og tv-konglomerat med et eneste social network, der kan konsolidere dets forretningspublikum på tværs af disse medier. Kommentatoren Bill Moyers finder Murdochs opkøb bekymrende, da den potentielle magt over den offentlige meningsdannelse i stigende grad placeres på få hænder. "Selv hvis Murdoch var englen Gabriel burde han ikke eje både solen, månen og stjernerne," som Moyers ifølge Information formulerer det i online-magasinet AlterNet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også