Plummer lærer af dårlige erfaringer med pressen

DRs generaldirektør er i dag mere tilbageholden overfor pressen, end det første år, han var i spidsen for DR, og det skyldes dårlige erfaringer.
MediaWatch
DRs generaldirektør er i dag mere tilbageholden overfor pressen, end det første år, han var i spidsen for DR, og det skyldes dårlige erfaringer. Kenneth Plummer siger til Berlingske Nyhedsmagasin, at han i sit første år som chef for DR prøvede at være åben i relation til pressen. "Det blev ikke belønnet, og det har præget mit andet år som chef for DR. Jeg har droslet ned for åbenheden, og er blevet mere varsom. Jeg havde regnet med at åbenheden ville blive belønnet. I dag bliver den primært praktiseret på de indre linjer i DR." Kenneth Plummer refererer som et eksempel til presseskriverierne om afskedigelsen af Bent Fjord, hvor Plummer fortalte om processen forud for beslutningen. Bent Fjord og han talte åbent om hans mulige fratræden, og Plummer fortalte ærligt om det til pressen, men det faldt ikke heldigt ud i avisspalterne. I de fleste virksomheder vil to direktionskolleger, der arbejder tæt sammen hver dag vende sådan en situation stille og roligt. Men den slags vil jeg ikke fortælle om fremover. Min mund er lidt mere lukket, konkluderer Plummer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også