DR's Emmy-rejse kostede 400.000 kr.

Professor i ledelse på Copenhagen Business School, Flemming Poulfeldt, undrer sig over ødselhed i det økonomisk trængte DR.
MediaWatch
Professor i ledelse på Copenhagen Business School, Flemming Poulfeldt, undrer sig over ødselhed i det økonomisk trængte DR. DR brugte 400.000 kr. på at sende en delegation på 16 mand til New York, da den netop afsluttede tv-serie 'Forbrydelsen' var nomineret til en Emmy - tv-branchens svar på en Oscar. Emmy'en tilfaldt dog ikke DR. "400.000 kroner er mange penge i forhold til den økonomiske situation, som DR er i. Og jeg undrer mig over, om det er det rigtige signal at sende," siger professor i ledelse på Copenhagen Business School, Flemming Poulfelt, til P2 plus på DR. Generaldirektør Kenneth Plummer har dog ingen problemer med, at DR sender 16 personer til Emmy-uddelingen i New York. "Det er vigtigt, at vi fejrer vores succeser, vigtigt, at vi driver virksomheden fremad, og vigtigt, at de kreative kræfter, vi har herhjemme er med fremme, når vi kvalificerer os til et VM," siger Kenneth Plummer til business.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også