Vejle Amts Folkeblad udvider med direktør

MediaWatch

Vejle Amts Folkeblad søger en ny administrerende direktør i dag for at styrke ledelsen, men Arne Mariager bevarer redaktionelt ansvar. Arne Mariager har i en længere periode båret to titler som chefredaktør og administrerende direktør. Han fortsætter som ansvarshavende chefredaktør, oplyser avisen. Baggrunden for at søge en ny administrerende direktør er at styrke ledelsen, der fremover skal deles mellem den nye direktør og chefredaktør. Den nye direktør får det overordnede kommercielle ansvar for hele koncernen, der består af både aviser, online og det regionale radionetwork VLR. Det fremgår ikke, hvornår der er ansøgningsfrist. Vejle Amts Folkeblad har 200 ansatte og en årlig omsætning på ca. 170 millioner kroner. Koncernen udkommer på tryk, i æteren og på nettet i et geografisk område på størrelse med Fyn, og koncernens nyhedsformidling strækker sig mod nord til Ikast, mod vest til Grindsted, mod syd til Egtved og mod øst til Juelsminde og Middelfart.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også