Analytikere: Hold fast i Per Mikaels linje

MediaWatch

TV 2 er først begyndt den nødvendige omstillingsproces, og er langt bagefter de private nordiske søsterkanaler. Men hurtige raid på Odense, der søsatte mange af de rette projekter - og efterlod en forandret, men utryg kultur - er ikke nok. Arbejdet skal forsætte, siger analytikere i Ugebrevet Mandag Morgen. Nyhedsbrevet baserer sin analyse på samtaler med flere nordiske iagttagere. TV 2 er ældst, men statsejet. Den halter efter de private norske og svenske søsterkanaler, fordi TV 2 kom sent i gang med nye kanaler og platforme. Fokus skal væk fra tv-reklame til andre aktiviteter og indtægter, herunder abonnement og online. Vejen frem er at fortsætte Per Mikaels kommercielle strategi, som burde have været sat i gang langt tidligere, lyder analysen fra Henrik Schultz fra investeringsselskabet Kaupthing. Med det in mente burde det også være relativt enkelt for bestyrelsen at udpege en ny direktør: Det skal være en benhård, handlekraftig person, der rummer lige dele kommerciel kreativitet, økonomisk præcision og sans for publicistisk virksomhed. TV 2 er klart bagud i den kommercielle forandringsproces efter TV4 og TV2 Norge. Det ses på flere områder: TV 2 ved godt, at man skal sprede indtægterne, men har - i hvert fald i år - troet blindt på tv-reklamen, der har tjent systemet så godt alle år. I Sverige har TV4 for længst droppet de vilde vækstforventninger til tv-reklamen. Der regnes med tre procent i 2008. Privatiseringen står stille på grund af retssagerne, og TV 2s kommercielle tøjler er ikke så frie som hos de nordiske kolleger. TV 2 har færre af de nødvendige udviklingsmidler end de nordiske søsterkanaler, fordi staten ejer TV 2. Det er et handicap, for der skal investeres i en udvidelse af forretningsområdet med nye platforme og kanaler. Det nye mediemarked kræver alliancer. TV 2 er så småt begyndt at række ud til branchen, men begyndte først, da Per Mikael Jensens kom til. TV4 og TV2 Norge er langt mere engageret i nationale og internationale aktører. Det er sværere for TV 2 at indgå partnerskaber på grund af sin usikre situation før et salg. Én af de helt konkrete udfordringer for TV 2 er skiftet til digitalt tv i 2009, hvor TV 2s 19-årige monopol på landsdækkende reklame forsvinder. Endnu en årsag til at TV 2 må påregne at reklameindtægter ikke vokser ind i himlen. TV 2 er langt bagud med engagement i jordbaseret digitalt tv, hvilket dog retfærdigvis skyldes, at de danske politikere har været ti år om at beslutte for sig at lancere sendenettet. TV4 er for længst til stede med kanaler i DTT sendenettet, der blev lanceret for ti år siden. TV 2 Norge er engageret som gatekeeper i sendenettet, der netop er lanceret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også