DTT: S bekymret for brat analogt stop

MediaWatch

Socialdemokratiet åbner overraskende for, at lanceringen af DTT sendenettet kan foregå i flere faser. Kredsen bag medieforliget skal i denne uge mødes tre gange for at drøfte en række emner. Det fortalte Socialdemokraternes mediepolitiske ordfører Mogens Jensen på brancheforeningen Branchen ForbrugerElektroniks årsmøde. Her kom han også med den noget overraskende melding, oplyser www.magasinetdigitalt.dk. "I Sverige har de foretaget en gradvis udfasning (af det analoge tv - red.) og det tror jeg, er det rigtige at gøre. Vi skal fastholde slutdatoen (oktober 2009 - red.), men en gradvis indsats så vi ikke begår de samme fejl på samme tid overalt, er en fornuftig ting. Det gælder også vores fælles opgave med at informere danskerne om digitaliseringen," sagde Mogens Jensen ifølge hjemmesiden. Han oplyste yderligere, at forligskredsen - alle partier undtagen Enhedslisten - i den kommende uge skal drøfte TV 2s public service kontrakt, betingelserne for udbuddet m.h.t. gatekeeper og DAB.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også