TV 2 satser på afstemninger i antenneforeninger

MediaWatch

TV 2-koncernen satser hårdt på brugerafstemningerne i landets antenneforeninger på trods af prisstigninger. Både TV 2 Charlie og TV 2 Zulu er nu med i stort set alle antenneforeninger - og TV 2 Film er godt på vej, skriver TV 2 i deres nyhedsbrev. "Flere steder oplever vi, at TV 2 Film, der har markeret sig som Danmarks største filmkanal, får næsten lige så mange stemmer som Charlie og Zulu. Det går også godt med TV 2 NEWS, selv om kanalen ikke engang er fyldt et år," siger chefen for TV 2 Kanal Salg, Alexander Nørgaard-Madsen. TV 2 har i år besluttet at hæve prisen på de brugerfinancerede kanaler med mellem fem og 14 procent, men det påvirker tilsyneladende ikke brugernes vilje til at se kanalerne. "Ingen er begejstrede, når ting bliver dyrere, men vi har generelt mødt en forståelse for de nye priser," siger Alexander Nørgaard-Madsen. Ifølge nyhedsbrevet håber TV 2 på, at det i fremtiden vil blive lettere for danskerne selv at kunne vælge, hvilke kanaler de vil abonnere på.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også