TV3 satsning står uden vært

MediaWatch

TV3 er kommet i en ubehagelig værtsklemme, efter Ibi Støvring har meldt afbud til Paradise Hotel på grund af graviditet. Afbudet betyder, at TV3 inden for de næste tre uger skal finde en ny vært, der kan løfte opgaven som vært for seermagneten Paradise Hotel. Optagelserne afvikles i Mexico, så en ny vært skal altså være klar til hurtig afrejse. Ifølge Ekstra Bladet har Ibi Støvrings afbud medført en del problemer for tv-stationen, der kort før meddelelsen om graviditet havde indgået en forgyldt kontrakt med en enkelt passus omkring barsel, der gav stjernen mulighed for at aflyse rejsen, hvis hun ikke følte sig tryg. TV3s programdirektør Jacob Mejlhede bekræfter overfor avisen, at Ibi Støvring er gravid i fjerde måned, og at kanalen nu leder efter en ny vært. Ifølge programdirektøren vil Ibi Støvring løse en række opgaver for tv-stationen, indtil hun er klar til barselsorlov.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også