Dan Rather sagsøger CBS for 70 millioner dollars

MediaWatch

Tv-selskabet CBS har gjort Dan Rather til syndebuk, mener hovedpersonen selv, og derfor har han sagsøgt sin tidligere arbejdsplads. 70 millioner dollars er det beløb, det bør koste CBS at tørre den miskrediterede historie om præsident George Bush tjeneste i National Garden på den erfarne tv-vært. Dan Rather siger, at søgsmålet udspringer af, at CBS med vilje fejlhåndterede historiens efterspil. "Disse anklager er gamle nyheder, og søgsmålet har ingen værdi, siger CBS' talmand Dana McClintock til CNN. I september 2004 fortalte Rather seerne, hvordan Bush slap for en del af sin tjenestestid i Nationalgarden og at en kommandant følte sig presset til at sminke Bushs militærpapirer. Rather fastholder, at historien er korrekt. CBS har på sin side fastslået, at historien hverken var fair eller præcis, og fyrede tre nyhedschefer og en producer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også