New York Times gør arkivet gratis

MediaWatch

The New York Times dropper nu at tabe betaling for visninger af artikler og arkiv-materiale på internettet. Avisen meddeler nu, at det såkaldte 'pay-for-access'-system bliver skrottet efter to år pga. potentialet i indtægterne fra online-annoncering. Det gamle program TimesSelect opkrævede læserne 50 dollars om året eller godt otte dollars om månedet for at få fuld adgang til klummer med skribenterne Thomas Friedman, Maureen Dowd og Paul Krugman, foruden meget andet arkivmateriale. Nu bliver hele sitet gratis, inklusive arkiver fra 1987 til i dag såvel som arkiver fra 1851 til 1922. Der vil dog stadig blive opkrævet penge for visse artikler fra 1923 til 1986. Ifølge avisen har TimesSelect-programmet indfriet forventningerne ved at tiltrække 227.000 nye betalende abonnenter samtidig med, at det har genereret omkring 10 mio. dollars i indtægter. "Vores forventninger til væksten på betalingsplatformen er lav i forhold til væksten i online-annoncering," siger Vivian L. Schiller, senior vicepræsident og chef for NYTimes.com. Avisen regner med at få mange flere læsere på baggrund af links og henvisninger fra søgemaskiner som Google og Yahoo.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også