JP vil anke injurie-frifindelse

MediaWatch

Jyllands-Posten har tabt en injuriesag mod en advokat, der beskyldte avisen for bevidst at have forrået de berømte karikaturtegninger. Ifølge advokaten havde Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose have bestilt andre Muhammed-tegninger, fordi de leverede ikke var grove nok. Advokaten blev fredag frikendt, fordi beskyldningerne faldt i en stævning, der blev udsendt sammen med en pressemeddelelse. Det er imidlertid ikke grund nok til en frifindelse, mener avisens advokat Ole Ravnsbo, der mener, at det er i strid med god advokatskik at offentliggøre processkrifter i løbende sager. "Som dommen foreligger, kan vi med beklagelse konstatere, at ytringsfriheden efter byrettens opfattelse også omfatter retten til direkte at belyve hinanden," siger Jyllands-Postens ansvarhavende chefredaktør, Carsten Juste. Chefredaktøren og kulturredaktør Flemming Rose overvejer nu at anke den tabte injuriesag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også