Dagen endte med 50 fyringer

MediaWatch

DRs sidste afskedigelsesrunde er slut. Den endte med, at 50 medarbejdere har fået besked om, at DR har i sinde at afskedige dem. Dermed er 141 medarbejdere blevet fyret i de i alt tre sparerunder, der er kommet som en konsekvens af, at budgettet for byggeriet i Ørestaden er overskredet med 1,7 mia. kr. Samlet er der blevet nedlagt 481 stillinger i DR. Hovedparten af stillingsnedlæggelserne er sket ved fratrædelsesordninger, inddragelse af tomme stillinger og udløb af tidsbegrænsede kontrakter. "2007 har været et usædvanligt hårdt år i DR. Spareplanen har sat markante spor i organisationen, og det har været slemt at sige farvel til gode, kompetente og engagerede kolleger, og at se deres arbejdsområder forsvinde," siger DRs generaldirektør Kenneth Plummer. Den sidste fyringsrunde onsdag har fået nyhedsjournalisterne på DR til at gå hjem i protest. Det betyder en række programændringer onsdag og torsdag. Blandt andet udgår TV-Avisen, Deadline, Aftenshowet, Statsbesøg fra Brasilien, Sportnyt og Penge i dag, ligesom der også vil være en stribe ændringer i radioen, blandt andet kortere radioaviser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også