Annoncører: TV 2 er useriøst

MediaWatch

TV 2 ligger ikke højere end Ekstra Bladet eller B.T., når landets marketingschefer skal bedømme mediernes troværdighed. Sammen med tabloidaviser og gratisaviser er den store mediekoncern lavest i målingen, når troværdigheden i journalistikken skal bedømmes. Det viser en ny undersøgelse fra Tranberg Marketing, skriver Børsen. Undersøgelsen har spurgt en lang række marketingsansvarlige i de største danske virksomheder om deres syn på mediernes troværdighed. Og lederne mener, at medierne især skal blive bedre til research. "Hvis troværdighed er lig med nuancer, så er det nok forklaringen. Morgenaviserne har mere plads til nuancerne end gratisaviserne, og TV er mere overfladisk," siger Troels Myhlenberg, der er leder af Center for Journalistik på Syddansk Universitet, til avisen. Han mener, at det er TV 2’s satsning på folkelig journalistik, som den enkelte dansker kan relatere sig til, der for eksempel placerer placerer tv-stationen under DR1 i troværdighed. Kun de store morgenaviser og Børsen bliver i undersøgelsen vurderet som troværdige.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også