TV2 og DR ramt af straffesag

MediaWatch

En mandlig skuespillers kriminelle handlinger resulterer i, at både DR og TV2 må omprioritere planlagte programmer, som manden medvirker i. Manden er netop blevet idømt samfundstjeneste og en betinget fængselsdom for forsøg på anden kønslig omgang end samleje. Skuespilleren, der medvirker i DR's kommende dramaserie "Sommer", orienterede selv Danmarks Radio om dommen. "Det er en dybt beklagelig sag for alle parter. Men for os er der intet andet at gøre end at finde en anden til rollen og lave hans scener om. Den pågældende skuespiller medvirker i en lille, gennemgående karakter i ’Sommer’, men emner som kærlighed og sex er helt centrale i rollen, og også derfor kan han ikke fortsætte, selv om han er en talentfuld skuespiller," forklarer DR1-chef Ulla Pors Nielsen i en pressemeddelelse. DR vil nu finde en ny skuespiller og vil tage en række scener om. Dommen for også konsekvenser for TV 2, idet skuespilleren optræder i kanalens planlagte julekalender "Mikkel og Guldkortet", der skulle vises i december. Julekalenderen bliver nu pillet af programmet, og TV 2 genudsender i stedet Pyrus-julekalenderen "Alle tiders julemand". "Vi er chokerede over sagen og oplysningerne, som er helt nye for os. Vi tager TV 2s værdier alvorligt og prioriterer TV 2s familieprofil særdeles højt. Det gælder naturligvis i særlig grad, når vi producerer familiejulekalender, hvor vi er med til at skabe rollemodeller for børn," siger TV 2s programchef Keld Reinicke i en pressemeddelelse. Han tilføjer, at TV 2 af tidsmæssige grunde på nuværende tidspunkt kun har én mulighed, nemlig at udskyde visningen af "Mikkel og Guldkortet".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også