Mecom: Berlingske Officin når ikke målet

MediaWatch

Ejeren af Det Berlingske Officin, britiske Mecom, mener ikke, at den danske afdeling af imperiet når de budgetterede mål for 2007. Både Berlingske Tidende og B.T. går godt, oplyser Mecom i en børsmeddelelse, men aviskrigen med gratisaviserne dato og Urban har kostet dyrt. Selvom Mecom tjente mere på sine danske aktiviteter i første halvår af 2007 i forhold til første halvår af 2006, er udsigterne for hele året ikke muntre, lyder det ifølge business.dk. "Overordnet er det usandsynligt, at Danmark kommer til at imødekomme forventningerne til året," meddeler Mecom. Både Berlingske og B.T. har opnået gode resultater på trods af et faldende annoncemarked, der er svagere end sidste år. Især har den trafikomdelte Urban har været ramt af markedsforholdene, og derfor skriver Mecom, at omkostningerne hos Urban vil blive reduceret. Mecoms danske del bidrog med over 1,7 milliarder kroner i omsætning i første halvår af 2007. Mecoms samlede omsætning, der blandt andet dækker over medievirksomhed i Norge, Danmark, Polen, Tyskland og Holland, er næsten 4,2 milliarder danske kroner, mens det samlede overskud er på 280 millioner kroner for første halvår af 2007, skriver business.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også