DR klar med programstrategi for 2008

MediaWatch

DRs bestyrelse er netop blevet præsenteret for programstrategien 2008, der lægger de overordnede linjer for DRs programmer og tjenester. Det gælder både for de enkelte kanaler og på tværs af medier. Strategien redegør for blandingen af brede og smalle programmer næste år og for den vifte af nye tilbud, der også bliver plads til. "Det er ikke den letteste tid for DR, men jeg er glad for at kunne konstatere, at vi nu har fået vores overordnede planer for, hvad vi vil levere til danskerne 2008 på plads, og at det ser fornuftigt ud," siger DRs generaldirektør Kenneth Plummer i en pressemeddelelse og fortsætter: "Vi fastholder ambitionen om at inspirere og udfordre alle danskere med bredt og smalt indhold, og vi har fundet plads til nye interessante satsninger i 2008." DR kan allerede nu løfte sløret for nogle af de nye programmer og tjenester, der vil møde danskerne i 2008. På DR1 får DR's nye dramaserie, 'Sommer', premiere i 2008. Det samme gør en ny programserie om sundhed, nye programmer for det modne publikum, som efter planen skal sendes live i dagtimerne fra Århus samt en livsstilsserie om at leve miljørigtigt. Børnene kan glæde sig til nye afsnit i dramaserien om 'Max' og hans mærkelige mor. Og børnene vil også møde helt nye figurer, når 'Det Kongelige Spektakel' holder deres indtog i DRs børneunivers. Programstrategien vil i de kommende uger blive præsenteret for DRs medarbejdere. På en række områder er DRs medarbejdere og chefer dog fortsat i gang med at udvikle nye programmer og tjenester. Derfor - og af konkurrencehensyn - melder DR ikke alle programinitiativer for 2008 ud på nuværende tidspunkt, men DR vil løbende orientere om de nye tiltag, efterhånden som de falder endeligt på plads. Læs mere om DR's programstrategi på MediaWatch onsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også