Dansk selskab vil sælge tegneserier til mobiler
Vækstfonden har investeret i et lille selskab, der vil sælge gammeldags tegneserier til mobiltelefoner. Den store iværksætter-fond har investeret fem millioner kroner i selskabet. Det skriver Computerworld. Selskabet Campfire ombygger gammeldags tegneserier til små flashfilm, som selskabet vil sælge til mobiltelefoner. Selskabet har indtil videre to fuldtidsansatte og trækker på et net af freelance ansatte og et samarbejde med et kinesisk tegneseriefirma.