TV 2 har store forventninger til online-indtægter

MediaWatch

TV 2 lider under et vigende tv-reklamemarked, men det rødglødende online-reklamesalg og andre aktiviteter vil kompensere - men først i 2008. I fredags afleverede TV 2 et halvårsregnskab, der med et underkud på 65 millioner kun kan betegnes som utilfredsstillende. "Ja, det er ikke tilfredsstillende, at vi ikke når vore mål," siger koncernsalgs- og marketingdirektør Flemming Rasmussen til MediaWatch. "Vi troede, tv ville vokse med 12 procent i første halvår. Det baserede vi på sidste års udvikling, men det skete ikke, og derfor justerer vi forventningerne," siger han og erkender, at det rammer TV 2 hårdt, når tv-markedet kun vokser med ca. fire procent i første halvår. Det kan mærkes, for TV 2 står for 70 procent af tv-omsætningen i hele landet. Og tv udgør 78 procent af TV 2-koncernens indtægtsgrundlag. Han tror, at TV 2's tv-reklameindtægter trods alt vil øges med seks til otte procent målt på hele 2007, men må også acceptere, at der ikke er så meget, TV 2 som markedsleder kan gøre for at kick-starte tv-reklamemarkedet. På den positive side hæfter Flemming Rasmussen sig til gengæld ved, at de andre indtægtskilder viser potentiale, om end de ikke kan nå at kompensere for problemerne i år. TV 2 Interaktive vil øge omsætningen med 60 procent i 2007, hvor over halvdelen kommer fra et rødglødende online-annoncemarked. TV 2's online indtægter vokser endda hurtigere end markedsvæksten, oplyses det. Den udskældte radiostation tiltrækker 25 procent af radioomsætningen, hvilket slet ikke er så ringe, radioens share taget i betragtning. TV 2s resultat for 1. halvår 2007 var før skat et underskud på 65,4 mio. kr. Til sammenligning var resultatet i 1. halvår 2006 et overskud på 51,6 mio. kr. Det vigende reklamemarked får TV 2 til at nedtone forventningerne til resultatet før skat for hele 2007. Man går ned til et niveau på omkring 100 mio.kr. - mod et forventet resultat på 170-180 mio.kr., som anført i årsrapporten

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også