Mobilselskaber vil føre an i mobil-tv udvikling

MediaWatch

Mobilt tv skal garanteres pladser i DTT-sendenettet, og mobilselskaber bør være sikre på at kunne indtage en hovedrolle, siger TDC. En lang række medievirksomheder afleverer i dag deres høringssvar om udbuddet af DTT gatekeeper-opgaven. I TDC's svar undrer man indledningsvis over, at udbudet af digitalt tv tager større hensyn til konkurrencepolitiske overvejelser frem for kulturpolitiske. Det finder TDC er overraskende på et centralt område som formidling af tv-programmer. Begrænsningen af danske markedsdeltageres adgang til at kunne byde på opgaven er en fejl. Det kan hverken begrundes ud fra hensyn til forbrugerne eller kulturpolitiske hensyn. TDC hæfter sig primært ved, at der ikke stilles krav til gatekeeper om introduktion af mobil-tv baseret på DVB-H. TDC vurderer, at Danmark risikerer at sakke teknologisk bagud og overlade teknologi- og kompetenceudvikling til de lande, der allerede nu har satset på mobil-tv. Introduktion af mobil-tv vil tilføre digital merværdi. TDC har hen over sommeren 2007 gennemført pilottest med DVB-H i København, og tilbagemeldingerne fra testgruppen har været yderst positive og har bekræftet et stort potentiale i mobil-tv via DVB-H, lyder argumenterne. TDC finder det vanskeligt at se incitamenterne for gatekeeperen og mobiloperatørerne for at etablere en succesfuld platform for mobil-tv. DR sikres to mobilkanaler, men der bør stilles krav om, at resten af kapaciteten stilles til rådighed for andre operatører på en form for en gros basis. Det ønske hænger sammen med, at det efter TDC's opfattelse i høj grad vil være mobiltelefonioperatørerne – ikke tv-selskaberne - der skal drive mobil-tv frem på markedet. TDC mener ikke, L-båndet er en markedsmæssig valid option for mobil-tv. EU-kommissionen har for nylig fremhævet, at der skal være en fælles standard i EU, nemlig DVB-H. Da mange andre lande i Europa allerede har eller er ved at etablere DVB-H systemer, vil DVB-H få den største markedsandel i Europa med deraf følgende lavere priser for udstyr og håndholdte terminaler samt et bredt udvalg af attraktive terminaler som er en forudsætning for succes på dette markedsområde. Derudover mener TDC, at definitionen af gatekeeper-rollen er upræcis. Den er både defineret som distributionsvirksomhed, og som tilladelsesindehaver. TDC foreslår en mere dækkende definition: At "gatekeeper" er en distributionsvirksomhed, som indgår aftaler med leverandører af tv-programmer og andet indhold med henblik på at distribuere disse programmer mv. til seerne mod betaling – typisk i "pakker", hvori kan indgå et større eller mindre antal tv-kanaler i overensstemmelse med nævnets tilladelse." TDC mener i øvrigt, at det er ulogisk, at gatekeeper begrænses i forhold til high-pay-kanaler. TDC mener, at det må være op til gatekeeperens forretningsmæssige overvejelser, hvorledes de enkelte pakker skal sammensættes.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også