2007: TV 2 over markedet; TV3 og SBS under

MediaWatch

Tv-markedet står med en ny svær efterspørgselssituation, hvor kun TV 2s mediemuskler kan begrænse skaden. PHD estimerer overfor MediaWatch, at tv-reklameomsætningen voksede med ca. seks procent i første halvår. Bureauet vurderer, at seks procent også bliver vækstraten for hele 2007. "Vi må konstatere, at der er sket et reelt skred i interessen for tv," siger direktør Morten Kristensen, PHD, til MediaWatch. Der er ingen af tv-selskaberne, der har grund til at juble, men TV 2-gruppen synes dog at klare sig bedst set i lyset af lavvæksten. TV 2-gruppen har trukket på al mediemuskelkraft og formår at levere en seks-syv procents vækst i første halvår. PHD estimerer, at TV 2-kanalerne kan levere en vækst på syv-otte procent i hele 2007, hvilket er et par procentpoint over markedsvæksten. Ikke prangende i forhold til målsætningen, men dog bedre, markedsudviklingen taget i betragtning. Til gengæld må TV3-gruppen og SBS-gruppen ned under markedsvæksten. Det vil sige en vækst på fire-fem procent, spår PHD. Morten Kristensen hæfter sig ved, at der ikke har været meldt udsolgt på TV 2 én eneste gang i år. "TV 2s incitament til at få alle platforme i spil er større end nogen sinde," lyder et godt råd fra PHD.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også