DR-medarbejdere får en uges frist

MediaWatch

18 medarbejdere i DRs børne- og ungdomsafdeling har fået frist til 1. september til at afgøre, om de vil flytte med afdelingen til Århus. Som et led i DRs store spareplan, der er en konsekvens af den løbske økonomi ved byggeriet af DR byen, skal B&U-afdelingen flyttes til DRs afdeling i Århus. De sidste 18 fastansatte skal inden lørdag den 1. september give deres endelige tilsagn til at flytte med afdelingen til Jylland. Projektleder Jacob Snedevig kritiserer i fagbladet Journalisten i skarpe vendinger udflytningen: "Jeg har været glødende modstander af det her, og det er jeg stadig. Opgaven er nu at få det til at lykkes. Men det unikke produktionsmiljø, der er opbygget i DR, går fløjten," siger han. Han mener, at B&Us produktionsmiljø tåler sammenligning med f.eks. BBC, og frygter, at det vil tage mange år at genopbygge miljøet igen. Den nye M-chef i B&U, Per Krog Simonsen, mener dog ikke, at der vil være tale om et længerevarende dyk i kvaliteten fra B&U: "Selvfølgelig vil det tage noget tid at bygge et miljø som det, der har været i København, op igen. Det er svært at sige, hvor lang tid der går, men i løbet af et par år håber jeg, at vi kan vinde priser igen," siger han til fagbladet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også